Børge læste Kierkegaard som 12-årig: Hans liv tog en voldsom deroute, og nu har Vejles værtshuse mistet en af de mest begavede stamkunder

Børge Fruelund Jensen levede et begivenhedsrigt, men også et til tider omtumlet liv. Han døde 15. marts i år. Foto: Mette Mørk

Børge Fruelund Jensen var et højt begavet menneske, som blev ramt af psykisk sygdom. Han var sømand, gymnasielærer og senest en fast og reflekterende gæst på Vejles værtshuse, men i marts mistede han livet efter kort tids sygdom.

Telefonen på redaktionen ringer. Det er en solrig dag i marts, og opkaldet er fra Sct. Maria Hospice i Vejle. Men stemmen tilhører hverken en leder, en af hospicets frivillige eller ansatte.

Opkaldet kommer fra en beboer, og det er en afklaret og velkendt stemme, der ringer for at opfordre avisen til at aflægge besøg på hans stue.

Men det haster en smule, for Børge Fruelund Jensens dage er talte.

En af avisens mest reflekterende og flittigste læserbrevsskribenter ser døden i øjnene og ved, at det sidste sandkorn i hans livs timeglas langsomt, men uafvendeligt, glider mod bunden. Han har reflekteret over det uundgåelige og vil gerne dele sine tanker med avisens læsere, nu hvor han på ganske kort tid har tabt kampen mod cancer.

Det er blot tre måneder siden, at Børge Fruelund Jensen får besvær med at synke sin mad. Da han samtidig flere gange besvimer ud af det blå, går han til egen læge, som sender ham videre til undersøgelse på Kolding Sygehus.

Her får han den nedslående besked: "Vi har fundet en svulst i dit spiserør. Du har kræft.

Regnskabet over for Gud

Som dreng er han bange for døden. En gammel bestyrer og hans bedstemor dør, da han er syv-otte år, og de dødsfald gør et voldsomt indtryk på den unge Børge.

Men nu er han helt afklaret med sin skæbne, og den uge, han tilbringer på Sct. Maria Hospice, bliver gode dage. Hans vid, humør og snakketrang er intakt, og han belærer sygeplejerskerne om kendte filosoffer og tænkere fra oldtidens Grækenland til William Shakespeare.

Daniel Fruelund besøger sin far i lejligheden på Vardevej. Børge Fruelund Jensen har fået konstateret kræft, og det er et af de sidste fotos, der er taget af eneren, der voksede op i Give og nåede vidt omkring i en omtumlet tilværelse, inden han fandt ro i Vejle. Privatfoto

Allerede som ung konverterer han til katolicismen, og han er stærk i sin tro. Han er ikke i tvivl om, at der venter ham et efterliv på den anden side, og derfor er han ikke længere bange for at dø.

Som han selv formulerer det, er det mere regnskabet over for Gud, han frygter.

Bliver adopteret bort

Dét regnskab får ham til at se tilbage på sit liv, og det får en alt andet end lykkelig og bekymringsfri begyndelse.

Moderen forelsker sig i ægtemandens kammerat, Mogens Poulsen, og Børge bliver undfanget i en båd på Furesøen en efterårsdag i 1946. Det beskriver Børge Fruelund Jensen selv på det første af de 203 tætskrevne A4-ark, som udgør de memoirer, han har skrevet, men aldrig har fået udgivet.

Børge Fruelund Jensen bliver efter sin fødsel, 26. maj 1947, opgivet til adoption, fordi hans mor har fået ham med en anden end den mand, hun er gift med.

Nu er fanden løs. Det er en frygtelig familieskandale, som man forsøger at fortie. Otto forlanger skilsmisse. Utvivlsomt var jeg blevet fjernet i moders liv, havde der været fri abort i de dage," skriver Børge Fruelund Jensen.

Som at komme i himlen

Skandalen ender med, at familien bortadopterer den nyfødte Børge. I første omgang til Give-egnen og et husmandsægtepar, der tidligere har vanrøgtet et adoptivbarn. Det stopper ikke Børges biologiske farmor fra at overlade den nyfødte dreng i parrets varetægt.

Det kommer dog den lokale læge for øre, og ifølge Børge Fruelund Jensens erindringer tager lægen affære. Derpå bliver den fire måneder unge baby flyttet til Augusta og Karl Kristian Jensen, der ejer slægtsgården "Fruelund" uden for Give.

Det skal blot være et midlertidigt ophold, men Augusta og Karl Kristian bliver i al fremtid Børges forældre, og drengen oplever derfra en tryg barndom.

Her er den unge Børge fotograferet med sin storesøster Bodil, som Augusta og Karl Kristian Jensen også har adopteret. Privatfoto

I erindringerne beskriver han Fruelund som at komme i himlen. Forældrene har tjenestefolk, og drengen har ikke mange pligter, men kan hellige sig sin skolegang og legen på og omkring den firlængede gård og siden drengestregerne med kammeraterne.

Men der hviler også en skygge over hans tidlige år.

Hører ikke rigtigt hjemme

Hans adoption er ikke legal, for hans biologiske mor har ikke skrevet adoptionspapirerne under.

"Det vidste jeg fra første færd. Hvad skulle mine forældre gøre? Jeg kan blive hentet hvad dag, det skal være. Så de fortæller mig det. Midt i dette strålende hjem, i dette jordiske paradis, har jeg altid vidst, jeg ikke ”rigtigt hører hjemme”. Når en fremmed bil kommer ind i gården, flygter jeg ud i kornmarken eller op på høloftet," skriver Børge Fruelund Jensen.

Karlene på gården kalder ham "kjøwenhavneren", hvilket forstærker følelsen af at være en fremmed på Fruelund.

Børge tog mellemnavn efter den firlængede gård Fruelund, hvor han voksede op. Her er han fotograferet sammen med blandt andre sin mor og søster. Privatfoto

Da han er seks år, falder adoptionen endelig på plads, og mareridtet er ovre.

Men Børge Fruelund Jensen stiller selv spørgsmål ved, om de mange år med en grundliggende angst kan være en medvirkende årsag til den sindslidelse, han som 34-årig pludselig bliver ramt af, og som bliver en følgesvend resten af hans tilværelse.

Stikker til søs som 17-årig

Han er selv overbevist om, at de tidlige år betyder, at en grundlæggende følelse af hjemløshed slår rod i ham, og i en alder af 17 år stikker Børge Fruelund Jensen til søs.

Han påmønstrer ØK's M/S Patagonia i hovedstaden, og her venter der eksotiske og til tider barske oplevelser i så rigeligt mål gennem et par år, at Give-drengen har stof nok til at skrive en lille selvbiografisk roman, der ligger på ØK's hjemmeside med titlen "Livet i ØKs skibe".

- Min opvækst på den dejlige slægtsgård var paradisisk. Den gik med leg. Vi havde tjenestefolk, og det var sjældent, jeg arbejdede, fortæller Børge Fruelund Jensen, der havde fået hyre på et af ØK's skibe, da billedet her blev taget. Privatfoto

Det er her, han introduceres til kunsten at drikke, han bliver forelsket første gang, får sin seksuelle debut på et bordel i Bombay og har også tid til at læse de store tænkere, mens han knokler som mesterkammerdreng og hærdes undervejs på sejladserne til Indien, Sydøstasien og Amerika.

I avisen for sine bedrifter

Børge Fruelund Jensen har dog altid været glad for at gå i skole, selvom han har det svært med matematikken.

Til gengæld brillerer han i dansk og læser Kierkegaard som 12-årig, og da han midt i 1960'erne har fået nok af livet til søs efter at have aftjent sin værnepligt ved marinen, går han i land og bliver student fra Høng Studenterkursus på Sjælland.

Han får 13 i ni danskstile i træk og afslutter sin uddannelse i 1970 med sin årgangs højeste karakter både i eksamens- og i årskarakter.

Det er så imponerende en bedrift, at han bliver interviewet af Sjællands Tidende, som trykker hans eksamensstil "En forfatters idéverden belyst gennem et eller flere værker - om Augustins Bekendelser" i avisen.

Han nyder kammeratskabet, sine pigebekendtskaber og studietiden i de to år på Høng, som er med til at forme ham intellektuelt og som menneske. Og det er naturligt for ham derefter at søge ind på universitet i Aarhus, hvor han begynder at læse klassisk filologi i 1970.

Bliver en lykkelig familie

Efter to på universitet møder han Inger Frederiksen, som han forelsker sig i, selvom hun er gift og har et barn, Miguel, med en spansk mand. Da ægtemanden forlader Inger og Danmark, flytter Børge og Inger sammen, og efter noget tid bliver de gift og får sønnen Daniel.

"Vi er en familie. Vi er lykkelige. Fremtiden tegner lys," som Børge Fruelund Jensen selv formulerer det.

Det teologiske fylder også, og som ung er hans første tanke, at han skal læse teologi og vil være præst i folkekirken. Men han vælger at konvertere til katolicismen ud af kærlighed til Gud, som han forklarer, og Børge Fruelund Jensen er en aktiv del af den katolske menighed i Aarhus.

Her er med til at stifte foreningen TIK, Teologisk Interesserede Katolikker. Det er en omgangskreds af unge katolikker, der mødes en gang om måneden for at diskutere teologi.

Bliver presset og syg

På universitetet skifter han klassisk filologi ud med latin som hovedfag og engelsk som bifag. Han er blevet gift og skal forsørge en familie, og de nye fag giver bedre ansættelsesmuligheder som gymnasielærer.

I hovedfaget scorer han høje karakterer, og noget usædvanligt for universitet får han stillet et kontor til rådighed, da han skal skrive speciale. Der er store forventninger til ham i de akademiske kredse, og han arbejder halvandet år på sit speciale i den romerske satiriker Juvenal, som han færdiggør i 1979 og får karakteren 11 for.

Børge Fruelund Jensen måtte opgive sin akademiske karriere på grund af sin mentale sygdom, men interessen for de store oldgræske filosoffer bevarede han livet igennem. Privatfoto

Året efter skuffer han sig selv med et otte-tal i den afsluttende latineksamen, og blot to uger efter begynder han på pædagogikum i Grenå, hvor han er kandidat i latin og engelsk og oldtidskundskab.

I denne periode bliver han gradvist mere syg med paranoide vrangforestillinger. Han melder sig syg, og efter en samtale på det psykiatriske hospital i Risskov besluttes det, at han skal indlægges på en åben afdeling den følgende mandag.

Aftenen før prøver han at begå selvmord med sovepiller og bliver derfor indlagt på den lukkede afdeling i Risskov efter udpumpning på amtssygehuset.

Bliver indlagt gentagne gange

Indlæggelsen og sygdommen sætter gang i en deroute for det unge, intellektuelle håb, der gennem årene er indlagt på "den lukkede" et væld af gange. Hans formål med livet bliver taget fra ham.

"Nogle gange gik bølgerne meget højt, og andre gange trak de ham under. Men uanset hvor hård stormen blev, sejlede han videre." Sådan beskriver Daniel Fruelund sin fars liv. Privatfoto

Daniel Fruelund mener i dag, at det er et sammenfald af livsvilkår, omstændigheder og faderens intellekt, der er årsag til den psykiske lidelse, som påvirker faderens liv radikalt.

- Det er kendt, at folk med en høj intelligens kan skride over og få en psykisk sygdom. I de allermest følsomme år vokser han op et sted, hvor han frygter, at han er på lånt tid. Mens han skriver speciale og går til eksamener, har han ægteskabelige problemer og to børn at forsørge. Han har en stor studiegæld og er ved at løbe tør for SU, da han har læst i ni år. Han føler sig meget presset og udmattet, og det er en kombination af alle de ting, der gør, at han får et nervesammenbrud, siger Daniel Fruelund.

En populær underviser

Til trods for sine mentale problemer, selvmordsforsøg og indlæggelse lykkes det Børge Fruelund Jensen at vende tilbage og gennemføre sit pædagogikum. Han får arbejde som gymnasielærer på det nyoprettede Munkensdam Gymnasium i 1981 og flytter til Kolding med sin familie.

Børge Fruelund Jensen holdt af at komme på Vejles værtshuse, og det var det sociale samvær mere end alkoholen, der trak i ham, og det var særligt på Ølstuen og Mary's Pub, han havde sin faste gang. Arkivfoto

Her bliver han kendt som en festlig og farverig lærer. Hans personlige engagement slår igennem hos eleverne, og samtidig skriver han digte og kronikker til aviserne.

Far kunne huske ting han havde læst for 50 år siden og citere frit på både latin og oldgræsk, men kunne sjældent huske, hvor han havde lagt sine læsebriller.

DANIEL FRUELUND, SØN

"Jeg er en populær lærer. Jeg tror, jeg har den sagnomspundne ”evne til at lære fra mig”. Ikke desto mindre er jeg en højst utraditionel lærer. Jeg underviser hyppigt med benene smidt op på katederet".

Hans livs store bedrift

Mens han arbejder på Munkensdam, skriver han to afhandlinger om Juvenal. Den første i 1981 og den anden fem år senere - den sidste skriver han, mens han er indlagt på psykiatrisk afdeling i Kolding. Begge afhandlinger bliver publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter.

- Hans artikler vendte fuldstændig forskningen på hovedet i forhold til Juvenal. Det var min fars bedrift i livet, og den dag i dag bliver der citeret fra hans artikler af forskere på Oxford, Cambridge, Yale og de andre store universiteter.

Han ville gerne fortælle dem i Vejle, at der var mere under sixpencen end blot end en gut, der lommefilosoferede på værtshusene. Han har også bedrevet noget i sit liv.

DANIEL FRUELUND, SØN

- Han var stolt af sine bidrag til Juvenal-forskningen, men på grund af sin sygdom måtte han desværre lade det akademiske forskningsliv bag sig. Dog forblev han resten af livet optaget af den klassiske verden og ophørte aldrig med at studere den, fortæller hans søn, Daniel Fruelund.

Ægteskabet krakelerer

Privat krakelerer ægteskabet med Inger i 1982, og efter syv år som gymnasielærer får Børge Fruelund tilkendt pension på grund af sine tilbagevendende depressioner. Han får det tiltagende værre og får stillet diagnosen "skizofren paranoid." Senere bliver den diagnose ændret til "skizo-affektivt skizofren".

Børge Fruelund Jensens akademiske højdepunkter

Hans skribentvirksomhed omfatter et utal af artikler og afhandlinger på dansk og engelsk.

To videnskabelige artikler, som Børge Fruelund Jensen skrev om den romerske satiriker Juvenal, blev publiceret internationalt.

Den ene afhandling fra 1981 bærer titlen "Crime, Vice, and Retribution in Juvenal's Satires" og er publiceret i Classica et Mediaevalia No.33, og den anden afhandling fra 1986 "Martyred and Beleaguered Virtue: Juvenal's Portrait of Umbricius" er publiceret i No.37. 

Hans speciale på universitet i 1979 omhandlede har titlen "Socialsatire og formalsatirisk konvention i Juvenals behandling af de to VITIA, AVARITIA & LUXURIA", der gjorde op med den amerikanske Juvenal-forsker W.S. Anderson's teorier.

Et uddrag af hans roman "Where Is That Lazy Seraph With Ambrosia" kan læses i Agora, institut for Klassisk Arkæologi, Oldtid og Middelalder.

Børge Fruelund Jensens bevarer livet igennem sin interesse for historie og litteratur. Han er lige så hjemmevant i de græske filosoffer, som han er i Dante og Shakespeare, de store kirkefædre og moderne engelsk litteratur, mens dansk lyrik, især Aakjær og Blicher, også har en stor plads i hans hjerte.

Børge Fruelund Jensens interesse for James Joyce' forfatterskab trak ham gentagne gange til Dublin. Her er det på en tur sammen med sønnen Daniel, og de er sammen fotograferet ved statuen af James Joyce i North Earl Street i 1995 eller 1996. Privatfoto

Han er en vidensbank, som han generøst øser ud af til alle, der vil lytte. Til gengæld bruger han ikke energi på at kaste sig ud i samtaler om politiske eller aktuelle emner. Han lever mere i fortiden.

Flytter til elskede Dublin

Det er ikke mindst interessen for hans yndlingsforfatter James Joyce, der flere gange i hans unge liv fører ham til Irland, mens hans urolige liv også trækker ham til Grækenland, hvor han bor i et lille fiskerleje i den nordvestlige del af landet i fire-fem år efter endnu et forlist ægteskab.

Børge Fruelund Jensen havde en lang og rodløs periode, hvor han blandt andet boede i Grækenland. Her har sønnen Daniel Fruelund fotograferet sin far ved Akropolis i sommeren 2002. Privatfoto

Da han i 1987 får tilkendt sin pension, slår han sig ned i sit elskede Dublin.

Han omgås flere af byens kendte forfattere, tager del i det sociale liv på byens pubber, hvor han blandt andet drikker med Bono, forsangeren i det verdenskendte rockband U2, og kommer op at slås med skuespilleren Richard Harris.

Børge Fruelund Jensen boede i Irland en periode og blev gode venner med blandt andre den irske digter Paddy Finnegan. Privatfoto

Men tiden i Dublin ender også i en nedtur og indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og derfor tager han hjem og bor hos sin mor på Bøgevej i Give i tre år, hvor han mest tilbringer tiden på sofaen.

Han rammes af flere manier og depressioner, drikker en del, bliver indlagt flere gange, skifter bopæl et par gange og sådan går der flere år, inden han vælger at slå sig ned i Vejle.

Som sønnen formulerer det ved sin fars bisættelse mange år senere:

"Han forblev en sømand i hjertet og slog aldrig dybe rødder. Han var nomade i livet og i sine tanker."

Drikker i socialt lag

Efter at have levet et omflakkende liv uden at finde sig til rette, falder der lidt ro over hans tilværelse i Vejle, hvor han bliver et kendt ansigt på flere af byens værtshuse og får sig en kæreste i Svendborg, Henny Mathiesen, som han bevarer kontakten med til det sidste.

Vanen med at drikke stammer helt tilbage fra tiden som sømand, hvor der bliver drukket tæt på skibene, og det er også pub-livet, der tiltaler ham i Irland. Alkoholen tager over, når han keder sig, eller når noget udfordrer ham, men Børge Fruelund Jensen drikker sjældent derhjemme.

Børge Fruelund Jensen boede de sidste af sine år i en lejlighed på Vardevej i Vestbyen. Privatfoto

Han kalder sig selv selskabsdrikker, for han har brug for at komme ud at snakke med folk, socialisere og stimulere sit intellekt, og hans erfaring fra Irland er, at alle sociale klasser mødes på pubberne - også de belæste, og i Vejle er hans foretrukne vandhuller og mødesteder Mary's Pub og Ølstuen.

Børge Fruelund Jensen var bange for at forsvinde i mængden, hvis han flyttede til en storby. Han valgte derfor at slå sig ned i Vejle, hvor han her er fotograferet foran Ølstuen i Vejle Midtpunkt i 2018. Privatfoto

- Han kan godt lide at få sig noget indenbords, men han kan også gå i måneder uden at drikke en dråbe. Når han keder sig, drikker han for meget, men det er den sociale kontakt, der først og fremmest trækker ham ud på værtshusene, fortæller Daniel Fruelund.

Kan tale med om tingene

Han beskriver sit forhold til faderen som kompliceret. Han er syv år, da forældrene bliver skilt og kontakten er sporadisk i de år, hans far flytter meget og ofte lider af skiftevis psykotiske depressioner og psykotiske manier.

I sine år i Vejle skriver Børge Fruelund jensen en lang række læserbreve i Vejle Amts Folkeblad, hvor han ofte griber aktuelle emner, som han sætter ind i en historisk og reflekterende ramme og ofte taler den jævne mands sag. Arkivfoto: Jørn Alsted, JA Photo

- Det er først, da jeg bliver ældre og kan tale med om tingene, at vi får en god kontakt, selvom han altid helst har villet tale om det, der interesserer ham. Den sidste tid har vi nogle gode snakke, og mens han ligger hjemme på Vardevej, reflekterer han over sit liv og barndommen på Fruelund i Give, fortæller sønnen.

Som katolik bliver Børge Fruelund Jensen bisat fra Sct. Norberts Kirke i hjembyen 22. marts, hvor et følge på 30 til 40 personer møder op for at tage afsked med ham og mindes hans liv. Privatfoto

Børge Fruelund Jensen får en god sidste uge på hospice, hvor han også er med til at beslutte, hvordan hans bisættelse skal finde sted.

Han dør onsdag 15. marts og bliver en uge senere bisat fra Sct. Norberts Kirke, hvor et følge på 30 til 40 personer - familie, venner og tidligere skolekammerater fra Give - møder op for at tage afsked med en person, som alle, der kendte Børge Fruelund Jensen, betegner som en ener.

FRAGMENTER AF EN ENERS LIV