GIVE FOLKE- OG REALSKOLE | |||
![]() |
|||
POUL ER FALDET OVER DISSE TO RIGTIG GODE FOTOS, SOM HAN MENER ER FRA 1956. DET ER SOMMER, OG SKOLEDØREN SYNES AT STÅ ÅBEN, SÅ VI HAR SIKKERT SIDDET I VORT KLASSELOKALE OG FORSØGT AT MODTAGE LÆRDOM TRODS DET SKØNNE VEJR. EFTER SKYGGERNE AT DØMME ER DET MIDT PÅ DAGEN. MÅSKE HAR DET OVEN I KØBET VÆRET LØRDAG!
SKOLEINSPEKTØRENS BOLIG OG DERMED ELSES BARNDOMSHJEM LÅ I DE TO ØVERSTE ETAGER I SKOLEFLØJEN TH. SKORSTENEN TÆTTEST PÅ SKOLEN TILHØRER KIRSTENS FARS VÆRKSTED, HVOR HAN VULKANISEREDE DÆK. BEMÆRK AT DIAGONALVEJEN ENDNU IKKE ER BYGGET. |
|
60-ÅRS JUBILÆUM ARRANGERET AF EVENT MANAGER HENNING AFHOLDT PÅ VORES GAMLE SKOLE DEN 7. JUNI 2024
I alt 13 - præcis som fem år tidligere - deltog i dagens jubilæum, som afholdtes i den tidligere byrådssal på det sted, der var vores barndoms skole og derefter rådhus - stedet der i dag kaldes HUSET. Flot fremmøde når tages i betragtning, at to var forhindret af alvorlig sygdom, og at Arne S var tvunget til at være andetstedsnærværende.
Stor tak til Henning for at arrangere såvel lokale som lækker festmiddag leveret af Torvecafeen. Bl.a. Poul havde medbragt sange, der blev afsunget efter bedste evne. Og Ivan havde kreeret en udfordrende skolequiz - husker du ....? Arne J vandt med 8 rigtige ud af 12 vanskelige spørgsmål og blev belønnet med en flaske vin.
Snakkelysten var vanen tro imponerende. Nysgerrigheden om klassekammeranternes situation, gøren og laden var fremherskende, og ingen - heller ikke de fraværende - undgik at blive støvet grundigt af. Der var fuld konsensus omkring igen at mødes i 2029.
Tak til alle for fremmøde, sange, hjælp til borddækning, servering, oprydning, rengøring osv.
Her er alle fremmødte foreviget med Annas mobiltelefon og automatudløser.
Nedenfor Peters proffe PAUSE-foto, men desværre med personelle fravær. |
![]() |
. |
LOKALAVISENS OMTALE - klik på teksten for større tekst sammen med Annas foto |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
Velkomsttale | Engageret stemning | Gamle Give ligger for fødderne | Festen er slut - der gøres rent |
55-ÅRS JUBILÆUM ARRANGERET AF EVENT MANAGER POUL AFHOLDT PÅ GEM DEN 19. JUNI 2019
Fantastisk sommervejr og ditto stemning med snakkelysten helt i top. Vin-tak tilfaldt Poul for flot arrangement. Vin-tak til Karin for fedtemadsafslutningen hjemme i hendes have. Og vin-tak til Ivan for informationer og web-arbejde.
Og tak til Anna - foreløbig uden vin - for fotos fra dagen, der vises her med gruppefoto taget af Give-Avis øverst:
![]() |
En overvejende alvorlig samling gamle klassekammerater - ikke helt klar til "klikket".
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
Anne Marie Jørgensen holder foredrag om bl. GEM's historie og egnens "spændhuse". Derpå gammeldaws oksesteg med det hele, dessert, kaffe, kringle og lagkage - ren fest! Og fedtemadderne hos Karin var en himmelsk afslutning.
Og så sang vi Givesangen! Hylende morsom og lidt rasistisk - se den HER.
Anne Marie Jørgensen, Give-Egnens Museum skal have tak for forplejning og foredrag. Også tak til Børge Larsen, Give-Avis, der har foreviget begivenheden.
Link til artikel HER. Eller HER som pdf.
Der var dog en skygge over dagen: Hele fire af os var forhindret af sygdom - i tre tilfælde alvorlig sygdom. De ramte ønskes den bedst tænkelige helbredelse.
LIDT UDENFOR-NUMMER-KOMSAMMEN DEN 4. JUNI 2018 HOS IVAN
En flot sommerdag med 25 grader C på terrassen - det bliver ikke bedre.
Ni fra klassen valgte at bruge en halv dag sammen til snak, snak, snak og mere snak. "Som altid" fristes man til at sige. Serveringen kom fra gør-det-selv-køkkenet og bestod af
Til kaffen: Nybagte, varme boller, smør og ost
Til middag: - Skaldyrs-salat-mix med ørredrogn og avokado-hvidløgspure
- Bouillabaisse
- Flødeis og jordbær
Og her indtryk fra dagen - klik på fotos for at se fuld størrelse:
KARIN HOLDER FEST FOR REALKLASSE B 1964 DEN 31. MAJ 2017
![]() |
Her er alle de forsamlede bortset fra fotografen, som var Anna. Lidt teknik fik hende med alligevel. Fra højre mod venstre. Henning, Inge, Lise, Arje J, værtinden Karin stående, Børge, Jørgen, Peter, Finn, Poul, Arne S, Lisbeth, Ole, Ivan og i smørhullet som nævnt Anna.
|
Stemningen var en kopi af stemningen under jubilæet i 2014. Snakken gik fra første sekund og fortsatte til vi skiltes ud på aftenen. Vi startede ved de smukt dækkede borde i oktogonen med kaffe og hjemmebag indendørs, da vejret viste sig fra den kølige side. Så gik turen til Give Kirke for at se den flot renoverede kirke, og der blev taget gruppefotos - se "gruppefotos". Derfra til Huset - vor gamle skole, eller rettere sagt, det der er tilbage af den Sideføjen ud mod Rådhusbakken er væk, det samme gælder bygningerne på den modsatte side af hovedbygningen samt skurene. Hovedbygningen er svær at genkende indvendigt. Der er nu bl.a. bibliotek, kunstudstillinger, politistation, filmrum og kunstnerisk aktiviteter for alle, der vil bruge det. Derfra gik det tilbage til lækker mad og drikke udefra - og igen masser af snak. Alle minder og lærere fik en omgang. Se dagens høst af fotos under "slideshows". Stor tak til Karin for initiativ. Tak også til hende og hendes mand, Knud for arrangementet og alt det praktiske samt til Anna, der tog del i det.
|
50-ÅRSJUBILÆUM
Dimissionsdagen var lørdag den 20. juni 1964 med holdfotografering hos fotografen, fest i gymnastiksalen med forældre inkl. taler og pigekor. Højdepunktet var selvfølgelig uddeling af eksamensbeviser. VAF var på pletten - se artiklen.
50 ÅR EFTER - JUBILÆUM, GAMLE DAGE OG NOSTALGIEN LÆNGE LEVE!
Den 14. juni 2014
mødes 19 af 23 mulige fra realklasse B 1964 på Give-Egnens Museum, byvandring og dernæst til fest på Diagonalkroen for at fejre 50 års realeksamensjubilæum.
Anna og Kirsten har påtaget sig det enorme arbejde at opspore hver enkelt, og det er lykkedes.
Det er også dem, der står for al bøvlet med at arrangere og kradse penge ind. Superarrangeret og en fantastisk oplevelse. Alle - eller i hvert fald næsten alle - kan kende hinanden umiddelbart, selv om der er gået utrolige 50 år. Snakken går fra første øjeblik, og ud på aftenen går støjniveauet ovenud af decibelskalaen - og det er ikke på grund af musikken.
Utrolig god stemning synes alle, og flere står op og tager ordet.
DIAGONALKROEN - Festens rammer og hvor en del også overnattede.
ROSER OG STOR TAK TIL KIRSTEN OG ANNA FOR INITIATIV OG INDSATS!
Og tak også til alle I andre for billeder og oplysninger. En speciel tak til Poul og Børge for en masse spændende bidrag.